Hvornår:
6. januar 2017 kl. 9:00 – 3. marts 2017 kl. 10:00
2017-01-06T09:00:00+01:00
2017-03-03T10:00:00+01:00
Hvor:
Stjernehimmel Yoga Studio
Kirkestræde 23
4600 Køge
Danmark
Pris:
500
Kontakt:
Stjernehimmel Yoga v Monica Lindhard
20339901
Baby YOGA @ Stjernehimmel Yoga Studio | Køge | Danmark

Baby YOGA er yoga for mor og baby. Nyt hold opstarter 06 januar 2017. Max antal pladser er 8.

Baby YOGA er en fantastisk stund for dig selv og din baby. Igennem babys første leveår sker der rigtig meget i babys udvikling. Med afsæt i viden om tilknytning, samspil og sansemotorisk udvikling, er baby yoga med til at give baby den næring der er brug for, så babys potentialer kan folde sig ud. Det er igennem samspil med omverdenen og igennem babys sanser, at baby får fyldt på, så kontakt,samspil, regulering og kropsbevidsthed udvikler sig. Din baby er med i dele af undervisningen sammen med dig, andre gange ligger baby tæt ved dig mens du udfører yoga. Babyer er små mennesker, og mennesker er forskellige. Nogle babyer synes det er skægt at deltage meget, andre foretrækker måske bare at være tæt på dig, og det er helt ok.

For mor er yoga undervisningen planlagt ud fra principper, som nænsomt inviterer din krop tilbage i harmoni efter graviditet. Yogaen giver dig styrke og energi, samtidig med at din krop får hvile og ro. Vi har særlig opmærksomhed på stabilisering af bækkenmuskulatur og din core. Vi arbejder også i området omkring skuldre og nakke, da der kan blive ømt her grundet løft af baby og i det hele taget grundet dagligdagen med en baby, hvor der løftes, bæres og bukkes en del. Vi bruger props i nogle af stillingerne: yoga blokke, bælter, tæpper og puder. Alt sammen er til fri afbenyttelse i studiet. Klassen afsluttes altid med en lille yoga søvn for dig og din baby.

Vi anbefaler at baby minimum er 8 uger ved start til baby yoga. Og vi beder dig huske at fortælle os hvis der har været komplikationer under din graviditet, du har været igennem kejsersnit, har delt mave muskulatur. På den måde kan vi tilrettelægge og give dig den bedste yoga undervisning.

Praktiske Detaljer:

Der er gulvvarme i gulvet,  der er tæppe du kan ligge baby på. Du er også velkommen til at have baby dyne eller lignende med din baby kan ligge på. Der er ikke mikro-ovn. Der er EL-kedel og mulighed for pusleplads. Der serveres altid te (placeret i sikker afstand fra baby).

Datoer: fredage kl 09.00-10.00 følgende datoer: januar 06, 13, 20 og 27. Februar 03, 17 og 24 og d 03 marts.

Betaling og booking: pris er 500 kr for 8 gange. Booking sker enten via sms til 20339901 eller email til info@stjernehimmel.dk Betaling kan ske enten via swipp 20339901 eller bank overførsel reg 7316 konto 0001008716.

Begrænset antal pladser er 8. På den måde sikres at vi kommer rundt og giver alle en personlig yoga baby oplevelse.

Først til mølle princip!