Hatha Yoga:
Hatha Yoga er for alle, både dig der er ny til yoga og den mere erfarne yogi. “Ha” betyder sol og “Tha” betyder måne, og repræsenterer dualiteters energi. Ligesom kulde og varme, maskulin og feminin energi, styrke og blidhed. Det er de 2 energier Hatha Yoga integrerer og bringer i harmoni, igennem åndedræt, intentioner, fysiske yogastillinger og hvile. En typisk hatha yoga undervisning varer 75 minutter. Yogaundervisningen indledes med en intention og eventuelt tema for klassen, herefter sidder du i stilhed og bringer din opmærksomhed til dit åndedræt, Pranayama. Dernæst bevæges kroppen igennem fysiske yoga stillinger, asanas. Asanas er stående, siddende og liggende yoga stillinger. Klassen afsluttes med 15 minutters savasana – her hviler din krop og dit sind.
Hatha Yoga integrerer begge energier i opbygningen af yoga sekvenserne, og du oplever en harmoni af stærk og blid energi. En krop og et sind i balance. Hatha yoga er langsom i sin praktiske udførelse. Klassen afsluttes med savasana, ca 15 minutters afspænding eller meditation. I savasana, “lander” asanas du lige har udført på et dybere niveau i dig.
Er du ny til yoga, og dropper ind på hatha klasserne, så husk at lade yogalæreren vide du er der – Alle yoga stillinger kan justeres, så dit behov imødekommes.
Props: Props er udtryk for yogaudstyr; yogamåtter, bælter, blokke, tæpper, yoga pøller. Props anvendes individuelt i de forskellige yoga stillinger, og er dine gode venner i din yoga praksis. Ved at inddrage props i din yoga praksis, vil du opleve at kroppen får den grad af støtte den har behov for, en vej til at lade dig være i yoga stillingen i afstemt harmoni imellem udfordring og lethed. Stjernehimmel Yoga har alle de props du skal bruge, som er til fri afbenyttelse. Du er også altid velkommen til at medbringe eget yoga gear.
Hatha Yoga Undervisning:
Der er Hatha Yoga formiddage og aftener i Stjernehimmel. Klik ind på Yogabooking, hvor vi løbende opdaterer yoga undervisningen.