Bowspring/Bowstorative Workshop med bowspring yoga teacher Ditte Bykærholm Nielsen

Søndag d 17 december kl 10.00-16.00 en hel yoga dag med bowspring, der vækker og giver ro.

Få mere energi, lethed og oplev fredfyldthed gennem dynamisk bowspring yoga og bowstorative yoga. Det er med en stor glæde at Stjernehimmel Yoga i Køge, på denne december søndag,  kan tilbyde dig mulighed for  at mærke og sanse bowspring yoga i krop og sind. Bowspring er en yoga form, der nærer og bringer nærhed og nærvær med sig. Stillingerne udfordrer blidt dit nærvær til dig selv, og du mærker en ro gennem opmærksomheden du retter indad i  stillingerne.

I vinterperioden kan vi have en tendens til at blive tunge, trætte og opleve at vi har mindre energi. For at få mere energi har vi både brug for at bevæge kroppen og at hvile. Med en lille daglig dynamisk bowspring yoga praksis samt hvile i restorative bowspring yogastillinger, vil du kunne øge din krops velvære, vitalitet og samtidig opleve dig fokuseret og fredfyldt. Du kan være med hele dagen, eller du kan tage en af de 2 workshops der er denne dag med bowspring. På workshoppene vil du få redskaber du direkte kan oevrføre til din hverdag hele vinteren over.

S L O W Mindful Bevægelse, Workshop 1 kl. 10.00-12.00:

Oplev din krop let og energifyldt ved at bevæge dig gennem simple sekvenser af hverdagens bevægelser med denne helende bowspring alignment. Med praksissen vil din evne til at være mindful, fokuseret og sensitiv på samme tid øges. Med bowspring trænes kroppen i at arbejde som et samlet hele og vi kan slippe fri af smerter, unødig anstrengelse, utryghed og angst så vi får mere ud af vores liv og kan være større glæde for andre i den travle juletid.

Kl. 12.00-13.00 serveres en let frokost: økologiske, vegetariske salater, nødder, olier brød, vand og te. (Maden er tilberedt af Café O´Flanagans)

Bowstorative – Fredfyldt hvile med åndedrætsarbejde, Workshop 2 kl 13.00-16.00′

Lad din krop softne, åbne og slippe spændinger og vanemæssige anstrengelser med restorativ bowspring/bowstorative. I støttede stillinger med fuld åndedrætsopmærksomhed tillades kroppen at få nærende fysiske og mentale indtryk af sund kropsholdning. Din krop vil få ro til at slappe fuldstændigt af og vitalisere, og du vil få mulighed for at opleve indre fred i krop og sind.

Om Ditte: Ditte er kendt for sit dybe nærvær, sin sensitivitet og klare præcise instruktioner i sin guidning. Ditte har undervist i yoga siden 2009 og har arbejdet med undervisning, pædagogik og psykologi de sidste 20 år. Ditte underviser dagligt i bowspring og er en af Europas få listede bowspring undervisere. Ditte underviser workshops, kurser, retreats samt uddannelser i restorativ bowspring i Danmark og Skandinavien. Se mere om Ditte her: www.dittebykaerholm.dk

Tilmelding til de 2 workshops:

Pris for enkelt workshop: Workshop 1 eller workshop 2, 350 kr

Samlet pris for workshops og frokost: 600 kr

Tilmeld dig ved at sende mail til Stjernehimmel på info@stjernehimmel.dk eller sms 20339901

Betaling via bank overførsel til reg 7316 konto 0001008716.